PHUKET AND PHI PHI ISLAND

FORFÆRDELIG OPLEVELSE

Puha hvor har jeg det forfærdeligt lige nu. Vi har været på en heldags tur idag, hvor vi skulle se vandfald og bade med elefanter. Det var rigtig smukt at se de små vandfald og der var mange fisk. Derefter kørte vi hen til et elefant sted, hvor vi med det samme skulle ride på elefanter. Det var ikke det jeg havde betalt for og er rigtig meget imod det, men alle gjorde det, så jeg satte mig op sammen med Sara. Manden der sad sammen med os var simpelthen forfærdelig. Han havde ingen respekt for dyret og havde sådan en pind med en jern pig på. Han gjorde det en gang på elefanten, og jeg sad allerede og græd. Kunne simpelthen ikke holde det ud. Jeg vidste at hvis han gjorde det bare en gang til ville jeg slå ham så hårdt og skrige ham ind i hovedet hvad fanden har har gang i. Jeg har så ondt af de stakkels elefanter, jeg havde tårer i øjnene næsten hele tiden. Det var virkelig hårdt at være der. Jeg kan slet ikke forstå hvordan de kan behandle dyr sådan. Efter vi havde reddet lidt satte han pinden med piggen på øret af elefanten, som om det var en holder. Jeg sagde til ham at jeg kunne holde den i stedet for den var der, men så lagde han den heldigvis bare væk. Bagefter skulle vi så ‘bade’ med elefanter, som var det jeg gik ind til. Da vi kom ned til vandet, sad en pige ovenpå en elefant og en mand beordrede den til at sprøjte vand på hende. Den havde det overhovedet ikke sjovt og adlød bare ordre. Jeg sagde til damen at jeg ikke ville bade med dem og jeg synes det var en forfærdelig måde de behandlede dem på. Hun så meget undrende på mig og spurgte om jeg var sikker. Jeg kunne ikke være mere sikker. Derefter sagde Sara det samme og et par, som vi var på tur med, sagde også at de ikke ville. Det glædede mig at de alle havde et godt hjerte og tænkte mere på dyrerne end at få et ‘godt’ billede. Jeg er simpelthen så rystet lige nu og vil gøre alt for at ændre på at dyrene har det sådan her. Nu har i hørt min oplevelse om dette og jeg håber at i vil tage valget om ikke at gøre det. Jeg fortryder det inderligt og jeg vil aldrig nogensinde gøre det igen.

DSC_0010

DSC_0015

DSC_0030

DSC_0024

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PHUKET AND PHI PHI ISLAND